Boergeder

Boer geder

Da vi flyttede her til Holsted, skulle vi have nogle dyr til afgræsning af marken. Vi snakkede lidt frem og tilbage og valgte til sidst – på baggrund af et åbent hus arrangement hos en gedeavler, at vi ville prøve at få fat i nogle geder.

Valget faldt på boergeder, som er meget nem at have med at gøre, tillidsfuld og et roligt dyr. Hvad er det så for et dyr. Den officielle beskrivelse af boergeden lyder:

Boergeden er en mellemstor, tung kødged. Den har et ædelt hoved, runde bagudbøjede horn, en løs, smidig og foldet hud (specielt hos bukke) og de forskellige kropsdele er godt kødsatte og i perfekt balance. Geden skal være feminin, kileformet (set fra siden) med tyngde mod bagkroppen. Bukken, derimod, fremtræder tungere i hoved, hals og forpart. Den forædledede Boerged er et dyr med symmetri, en stærk og livskraftig udstråling. For gedens vedkommende skal udstrålingen være stærkt feminin, hos bukke stærkt maskulin